Vi er flyttet til nye lokaler !

Vi er vokset ud af vores nuværende lokaler i Rødovre.
Vi har i 2011 fået tilgang af nye agenturer såsom Midas, Klark Teknik, dB Technologies, MC2 og Blackstar.
Så det er med stor fornøjelse at vi nu kan byde velkommen i nye omgivelser med lækkert demorum og ikke mindst et nyt lager på:
Signal Audio
Nordholmen 4
2650 Hvidovre.
Du/I er mere end velkommen til at kigge forbi - der er altid kaffe på kanden, og tid til en “gear” snak.
Bedste hilsner
Signal Audio
dB Technologies hos Signal Audio !
Vi er meget stolte af at kunne præsentere dB Technologies som nyt agentur hos Signal Audio.
Med mere en 25 års erfaring inden for design og produktion af aktive højttalere, forstærkere, InEar monitor-systemer, trådløse mikrofoner og mixere, har dB Technologies i høj grad været med til at sætte sit præg på den professionelle audiobranche.
Lækkert Italiensk design kombineret med dB Technologies evne til hele tiden at være på forkant med den teknologiske udvikling har sikret at dB Technologies har en velfortjent plads som et af markedets stærkeste brands.
Ring eller skriv for mere info, priser mv. og hold skarp øje med din mailbox !


|
Midas PRO2 og PRO2C - "Talk of the show"..

-
Tænk på en digitalmixer, der giver et hidtil uset niveau af kontrol, nem arbejdsgang og hastighed.
-
Tænk på en digitalmixer, med den mest intuitive, brugerflade man kan forestille sig, men uden at være dyrere end almindelige digitale mixere.
-
Tænk på en digitalmixer, som har alt dette, og lyder som en Midas.
-
Tænk på Midas PRO2 - Radikal tænkning - Det er nemt!
Midas PRO2 og PRO2C er de mindste og billigste Midas digitale mixere indtil videre, men de repræsenterer et kvantespring fremad i både teknologi og koncept inden for miksning.
PRO2 kan betjenes på en række forskellige måder, afhængigt af den brugerens erfaring, evne og vilje. I "normal" mode, opfører PRO2 på en måde, der ligner mange andre digitale konsoller. Teknikere for hvem Midas digitale mixere er nye, kan slappe af, nyde PRO2 ”sample-syncronous” lydkvalitet, og bruge mixeren på et niveau hvor de føler sig trygge og komfortable. Efterhånden som en tekniker bliver mere fortrolig med mixeren, kan de aktivere de avancerede navigationsfunktioner, der giver adgang til funktioner i mixeren der letter og øger hastigheden i arbejdsgangen på Pro2 i en grad man aldrig havde forestillet sig muligt på nogen form for mixer. Digital eller analog!
PRO2 er også tilgængelig i kompakt form, PR02C.
PRO2C er stort set den samme mixer. Eneste forskel er den fysiske størrelse af brugergrænsefladen.
PRO2C indeholder alle de samme faciliteter, som den større Pro2, men denne 64 kanals mixer er ikke større end mange 24 kanals analoge konsoller.
State of the art mixerpulte til Signal Audio !
Midas har siden starten af 70’erne leveret innovative og topprofessionelle mikserpulte.
Midas satte standarden med den modulopbyggede PR04, herefter XL3, den første mixer med VCA. XL3 åbnede en helt ny verden af kreative mix muligheder og ændrede en generation af lydteknikeres måde at arbejde på. XL3 satte standarden for Midas næste succes; flagskibet XL4, den største og sandsynligvis bedste analoge mikser der nogensinde er bygget. Efterfølgende dominerede Heritage serien suverænt touring markedet for mere end et årti.
Da ”Digital went Midas”, satte Midas ny standard for lydkvalitet, brugervenlighed, fleksibilitet og kreativitet.
Ingen anden digital mikser kan konkurrere med den sample-synkrone lydkvalitet, som er kendetegnet for alle Midas digitale systemer fra XL8 til PRO3.
 |
|
Midas digitale og analoge mixere har de sidste mange år været det foretrukne valg til prestigefyldte installationer, touring artister, teatre og koncertsale verden over, herunder højt profilerede internationale begivenheder, hvor kun det bedste er godt nok.
|